WWW.DEEPSEA.DK

 

Lidt om mig selv.

 

 

 

 

Forside

Om mig

Mine Skibe

Galleri

Mine Links

My Guestbook

 

 

 

 

 

 

                                   

 

 

 

Jeg er en lettere brugt årgang 1949, født og opvokset i Randers midtby. Som lille måtte mine forældre have mig i sele da jeg allerede dengang var tiltrukket af vand, jeg skulle altid helt ud til kajkanten, og meget af min tid foregik på havnen efter skoletid, og så selfølgelig når jeg pjækkedede, det skete ofte.

Efter endt skolegang fik jeg arbejde som arbejdsdreng ved en lokal bådebygger, efter 10 måneder tilbød han mig en læreplads, dette tog jeg med glæde imod, glæden holdt dog kun i 6 måneder, dagen før min prøvetid udløb ophævede han kontrakten, han tilbød at jeg kunne fortsætte som arbejdsdreng.  Dette sagde jeg nej tak til og henvendte mig i stedet for til arbejdsanvisningen det viste sig at jeg var den tredie lærling i træk der fik denne behandling, vi blev alle 3 sendt til en nogle prøver som viste at vi alle var egnede til denne uddannelse,  der blev omgående lukket for lærlinge, og de 2 svende der var ansat forlod også virksomheden. mester prøvede et par år at drive det videre ved hjælp af sin kone og sin søn men måtte til sidst lukke virksomheden. det er hvad man får ud af at spekulere i billig arbejdskraft.

Jeg forsøgte mig så på en papæskefabrik, jeg stod ved en stansemaskine og stoppede pap i med højre hånd og tog det ud med venstre, ca. 15.000 æsker pr dag, det var sku for dumt så jeg forlod jobbet efter et halvt år.

så kom jeg igen i lære denne gang hos en bilforhandler, jeg var på lageret og skulle udlevere reservedele til firmaet mekanikere, og ekspedere de kunder der kom. Det var også for trivielt så der sprang jeg selv fra,

Næste job var på et trikotage lager, der var jeg kun i kort tid, jeg gad ikke at stå og pakke lagner og dameundertøj, det var sjovere at ligge på et lagen og pille undertøjet af damerne.

nu var jeg efterhånden 18 år så jeg anskaffede mig en søfartsbog, dengang blev den udstedt af toldvæsenet. og meget imod min mors vilje tog jeg ud at sejle, mit liv til søs har jeg forsøgt at skrive lidt om, på siden Mine skibe.

Jeg gik dog i land igen i 1981 og blev ansat ved Skibsmægler Bergman Smith i Århus, her var min primære opgave at lave lasteplaner for Ø.K. skibene Fionia og Boringia, samt for Svenske Orientlinien og endelig havde vi en ugentlig afgang til England med RoRo gods. efter 3 år i dette job blev jeg ansat hos Stevedorekompagniet som skibsformand et job jeg havde indtil 1992 hvor jeg igen tog ud at sejle.

I 2001 blev jeg genansat ved Stevedorekompagniet, hvor jeg nu igen laver planer for MSC og K.Line indimellem også for OOCL, udover dette job som planner deltager jeg også i de øvrige skibsekspeditioner som formand.