Tiger  af  København  OWUB2    

Bygget i Ringkøbing 1984  brt 299  nt 212  dw 1214

Mønstrede i Singapore den 3 december 1992 og afmønstrede 21 september 1995 i Brindisi  3 måneder ude 3 hjemme.

vi sejlede med special cargo fra Europa til Persiske golf og fjernøsten, vi anløb følgende havne, Varberg - Emden - Cherbourg- Talamone - Aquaba - Hodeida - Mina Qaubus - Abu Dhabi - Doha - Bombay - Colombo - Port Kelang - Singapore - Djakarta Surabaya - Bankok - Manilla - Pusan.  derefter retur til Europa men kun med nogle af havnene som anløb. andre gange gik vi til Nanjing og lastede til Bienwille (nær New Oreleans) der er sgu langt over stillehavet med kun 10 knob. på en af disse ture blev skibet kort efter afgang Bienwille ramt af et lyn, det eneste der skete var at radioantenden til kortbølge forsvandt, vi riggede en nødantenne op og fik en ny i Phillidelphia hvor vi lastede flyvemaskinevinger til Brindisi Italien, på denne tur september 1995 sejlede vi ind i en hurricane Iris det blæste med 115 knob i timen, aldrig før har jeg set så store bølger, hurricanecenteret havde sendt en forkert position ud på denne snurrebasse, da de senere rettede meldingen var det for sent. det var en lang  aften og nat jeg turde ikke lade styrmanden være alene på broen, han var lidt apatisk og troede ikke vi klarede den. Hallo Harald jeg sider her og skriver.

på denne rejse var jeg mønstret i Nanjing den 3 maj 1995 og jeg afløste som sædvanlig Niels Christiansen som advarede mig mod styrmandens evner, han var mønstret få uger i forvejen, det gik godt nok over stillehavet men da vi kom ind i Caribien syntes jeg nok hans evner var mangelfulde, han var tysker og havde tysk næringsbrev, jeg bad rederiet om at undersøge hvilke beføjelser han havde, det viste sig at det flotte certificat svarede til et duelighedsbevis, så i land med ham.