Leon Sif af København OVOB
Bygget i Holland i 1967 brt 499 dw 1250
Mønstrede 31 maj 1974 i Frederikshavn afmønstrede 9 oktober 1974 i Antverpen
Kom ombord mens skibet lå i dok, herfra gik vi til Drammen hvor vi lastede sipporex huse til Abidjan, ved ankomst Abidjan fik vi rederiets faste vagtsmand ombord, hans våben var en trækølle som han konstant gik og slog mod sit træben, han var også manden der skaffede piger ombord selv om det var forbudt, de skulle altid komme fra søsiden for så havnepolitiet dem på kajen fik et lag tørre tæsk.
Hovmesteren lavede altid mad til dem som vagten så delte ud hver gang pigerne fik en sanwich åd han selv 2. Rita vores irske messepige skældte mig ud fordi jeg selv gjorde rent på mit kammer, det holdt jeg så op med, der var ingen grund til blive uvender over så lidt. hun blev senere gift med den chilenske matros Louis, Rita blev på et tidspunkt gravid og fik en ufrivillig abort, der blev læst og handlet efter lægebogen men intet hjalp, heldighvis skete det kun 1 dag før ankomst til Abidjan, så vi sendte hende til læge som hurtigt gjorde hende frisk igen.
Skipper var en sær person, han var nordmand og tiltalte altid folk i tredie person, en rigtig snob han var De's og på efternavn med alle, og meget sur over at han skulle gå vagt, hvad fanden vi delte jo førstestyrmandens hyre, denne forkortsejlads sammen med radio tillæg og vagtstillæg gjorde at hyren var rigtig god. efter Abidjan lastede vi shea nødder i oppe af en flod i Senegal, disse nødder skulle til Liverpool men først skulle vi lige ind til Dakar for at bunkre, det var et mareridt masser af indfødte forsøgte at gemme sig og komme med nordpå, vi fandt heldigvis dem alle.
Efter udlosning lavede vi 3 rejser fra Mezen i Hvidehavet til Liverpool med træ, det var hvad vi kunne nå inden isen lukkede for sejlads, det tog en uge at laste med 3 gæng fra 6 morgen til midnat, i Liverpool lå vi på tørn den ene gang kun 5 dage den længste ventetid var 14 dage og så tog det 9 dage at losse, så jeg blev godt kendt i byen, og brugte alt for mange penge.